Dåserydderen logo

BLIV KLOGERE END DINE ELEVER


Få et lynkursus i EU’s affaldshieraki, pantsystemet, closed loop og grader af genanvendelse.

Som lærer – måske endda med naturfag som speciale – har du selvfølgelig styr på din faglighed. Så når Dåserydderen tilbyder at gøre dig klogere, skyldes det udelukkende, at vi tror, du har andre spids­kompetencer end lige netop viden om genanvendelse af flasker og dåser.

Affald med værdi

I 2008 vedtog EU et direktiv om håndtering af affald, hvis logik minder om den, du kender fra kostpyramiden: Mest af det på bunden, mindre af det i midten og mindst fra toppen.

Nederst i affaldshierarkiet er ambitionen om at producere så lidt affald som muligt. Så længe det alligevel sker, skal vi kunne håndtere affaldet.

Det bedste er fortsat at bruge det, vi kasserer. Genbrug er at anvende ting igen til samme formål som før, fx grønne ølflasker, der bliver renset og fyldt påny. Genanvendelse betyder, at man skiller et produkt ad og bruger materialerne igen. Som pantsystemet der henter flasker og dåser med pantmærke og sorterer dem i henholdsvis aluminium, glas og plastik, så materialerne kan smeltes om og bruges til at fremstille nye emballager til fødevarer.

De forskellige grader af kvalitet i genanvendelse forklarer vi om lidt.

I hierarkiets grå felt er det affald, vi brænder. Det gælder om at begrænse mængden, selvom forbrænding giver el og varme. For vi ødelægger samtidig værdifulde råstoffer og bliver nødt til at tære på jordens ressourcer og bruge store mængder energi på at producere nyt. Plastik til flasker er fx lavet af råolie, som naturen har begrænsede mængder af. Aluminium til dåser produceres af råstoffet bauxit, som kræver 95 procent mere energi at udvinde og omdanne til en dåse, end hvis man genanvendte en tom dåse for at få en ny.

Øverst i hierarkiet er det mindst ønskede: Affald der kun kan ende som deponi på en losseplads, fordi det hverken er genanvendeligt eller brændbart. Det optager plads, og vi får absolut ingen ressourcer ud af materialerne.

Upræcis med vilje

Når vi zoomer ind på niveauet for genanvendelse, kan man gradbøje måden at gøre det på. For kvaliteten af produkternes materialer afgør, hvad de kan bruges til igen.

Dåserydderen fortæller dine elever, at cigaretskod, æbleskrog, regnorme og benzin kan forurene og ødelægge en dåse, så den ikke kan blive til en ny dåse. Det er faktuelt ikke korrekt, men grænseværdier for tung­metaller og kemikalier er naturfaglig viden på et højere niveau, end elever i indskolingen har. Derfor har vi lavet en pædagogisk sammenligning med eksempler i børnehøjde. Pointen er, at jo flere forureningskilder der blander sig med aluminium, glas eller plastik, desto større er risikoen for, at materialerne aldrig mere må bruges til emballager til mad og drikke.

Genanvendelse kan gradbøjes

Tilbage til forklaringen på forskellige grader af kvalitet i genanvendelse. Det er her begrebet closed-loop kommer ind i billedet. Som betegnelse for et lukket kredsløb, der bevarer samme kvalitet i materialerne, når de genanvendes.

  • Closed-loop er logikken i det danske pantsystem. Det er den bedste form for genanvendelse, fordi aluminium, glas og plastik fra dåser og flasker bevares så godt, at en tom dåse eller flaske kan blive til en ny dåse eller flaske. Det kræver, at flest mulige emballager bliver afleveret igen og sorteret efter materialer, så aluminium, glas og plastik kan køres til fabrikker og blive smeltet om.
  • Den næstbedste form for genanvendelse er, når materialet fra dåser og flasker bliver brugt til at producere andre former for fødevareemballager. Fx metalbakker til leverpostej eller plastikbakker til hakket kød. Det er også god gen­anvendelse, men i Danmark indsamler man ikke den slags emballager, så genanvendelsen sker kun 1 gang. Derefter bliver bakkerne typisk til affald.
  • På tredjepladsen er genanvendelse, hvor kvaliteten af materialet er så forringet, at det ikke længere må bruges til fødevarer. Men stadig kan bruges til et specifikt formål. Plastik kan fx anvendes til at producere en havestol eller fleecetøj. Aluminium til cykelstel, og glas kan blive til lamper eller lyspærer.
  • På genanvendelsens sidsteplads indgår dåser og flasker sammen med mange andre materialer. Kvaliteten bliver så dårlig, at man kun kan fremstille ganske få produkter, fx er der aluminium i blandingsproduktet asfalt.

Selvom alle fire niveauer genanvender, er det i et miljøperspektiv mest attraktivt, at dåser og flasker bliver til nye dåser og flasker. Fordi det sparer energi og råstoffer. Og fordi man aldrig kan gå den modsatte vej og fx bruge plastik fra gulvtæpper til at fremstille vandflasker.

Tilmeld nyhedsbrev

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

×