Returfabrikken
Følg Tom Dåse fra supermarked til fabrik.
Scroll og se hvad han oplever undervejs.
3 millioner tomme dåser og flasker. Så mange bliver hentet af Dansk Retursystem. Hver eneste dag hele året. Hvis alle lå på en lang række, kunne de nå rundt om jorden 1½ gang.

Ej, hvad tror du den røde lampe gør?
Den lyser på mit pant-mærke. Så du kan få dine penge.
Første stop for dåser og flasker er returautomaten. Det hedder maskinen i supermarkedet. Den kender du sikkert.

Hvor tror du glas-flaskerne er henne?
De bliver gemt i sin helt egen kasse. Så skal jeg ikke ligge sammen med gamle glas-skår.
Nu tager dåser og flasker fra supermarkedet. De er blandet sammen. For du kan aflevere begge dele i den samme returautomat.
Det ligner en skralde-bil. Men den her er lavet til flasker og dåser. Så kan supermarkedet få sine kasser tilbage med det samme. I stedet for at de kommer med til retur-fabrikken.
Hver dag kører cirka 50 lastbiler rundt i Danmark og samler ind. De slutter turen på en fabrik i Jylland eller en fabrik uden for København.
Et kæmpe bjerg af dåser og flasker bliver læsset af på fabrikken. Så kan lastbilen køre ud og hente nogle flere.

Hvor mange dåser og flasker tror du, der kan være i én lastbil?
Cirka 200.000 dåser og flasker. Det er næsten lige så mange, som alle dem, der bor i Odense.
Inde på Dåsefabrikken er der store transportbånd. De kører dåser og flasker hen til nogle maskiner.

Se, bagest på fabrikken står blå, grønne og grå kasser. Hvor tror du de kommer fra?
Nogle lastbiler tager hele kassen med fra supermarkedet og så bliver den først tømt på fabrikken.
Nu skal dåser og flasker sige farvel til hinanden. Aluminium og plast må ikke være blandet sammen, når de skal blive til nye dåser og flasker. Sorteringen sker i den gule kasse.
Der sidder en meget stærk magnet i den gule kasse. Den skubber dåser af aluminium fra sig. De bliver blæst over på deres eget transportbånd. Flasker af plastik bliver ikke ramt. De fortsætter bare videre.
Nu kører de tomme dåser højt op under taget. Der skal fart på. Ligesom når du sidder i en kæmpe rutsjebane.
Den store blå kasse på fabrikken er en balle-presser. Den venter på at blive fyldt helt op med tomme dåser.
Nu er dåserne mast helt sammen og kører videre for at blive til nye dåser. Et andet sted på fabrikken bliver flasker af plast også mast sammen i en balle.

Hvor mange dåser tror du vi er her i ballen?
25.000 dåser er der i ballen. I en balle med plast er der 8.000 flade flasker.